Radon historie

Radon blev opdaget i år 1900 af den tyske fysiker Frederich Ernst Dorne. Det var det femte radioaktive grundstof der blev opdaget. Dorne påviste at der opstod en radioaktiv gas ved radiums nedbrydelse. Han kaldete gassen ’Radium udånding’. I 1910 lykkedes det Sir William Ramsay og Robert Whytlaw-Gray at isolere radon og måle dets tæthed og vægt. Man opdagede, at det var den tungeste af naturligt forekommende gasart. Disse opdøbte stoffet til ’niton’. Radon blev endeligt valgt til stoffets navn i 1923 af The Union of Pure and Applied Chemestry.

Radons skadelige virkning havde dog været kendt allerede siden 1500-tallet, hvor minearbejdere, der arbejdede i dårligt ventileret miner, blev udsat for høje mængder radon. Man oplevede, at de fik vejrtrækning problemer og sygnede hen til det, der dengang blev kaldet ’bjergsyge’. I 1879 blev ’bjergsygen’ som minearbejderne led af identificeret som lungekræft af Herting og Hesse.

Tilstedeværelsen af radon i indendørsluft blev dokumenteret første gang i 1950, og siden 1970 har regeringer verden over nedsat agenturer for at kortlægge radonkoncentrationer i deres boliger. Herhjemme blev Danmarks radonudsivninger kortlagt af Sundhedsstyrelsen i 2001 og anbefalinger om grænseværdier, målinger og begrænsningsmetoder blev udformet i det følgende år.